Livgardens Årgangsforening August 2000



Formål & vedtægter

§ 1 Navn og hjemsted
Foreningen hedder Livgardens årgangsforening august 2000 (AUG 2000). Den har hjemsted Valby Langgade 253, 1. tv., 2500 Valby

§ 2 Foreningens formål
Det er foreningens formål at opbygge og bevare kammeratskaber blandt Livgardens indkaldelseshold af AUG 00, samt tilknyttede værnepligtige befalingsmænd tjenestegørende i samme periode.

§ 3 Medlemskab
Som medlemmer i foreningen kan optages alt værnepligtigt personel tilknyttet Livgardens hold AUG 00.

§ 4 Indmeldelse
Indmeldelse sker automatisk efter hjemsendelsen på baggrund af forhåndenværende oplysninger. Evt. senere indmeldelse sker ved skriftlig henvendelse til formanden/kassereren.

§ 5 Udmeldelse
Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren med en måneds varsel til en kontingent opkrævning. Udmeldelse kan kun accepteres, hvis medlemmet ikke har nogen økonomisk mellemværende med foreningen.

§ 6 Kontingent
Kontingentets størrelse, indbetalingstermin samt opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen.

§ 7 Restance
Kontingentet skal være betalt inden udgangen af forfaldsmåneden. Ved for sen betaling af kontingentet fremsendes rykkerskrivelse. Såfremt ikke betales herefter, skal medlemmet skriftligt meddeles, at det er slettet af foreningens medlemsliste. Nyoptagelse kan herefter kun ske mod betaling af gælden.

§ 8 Udelukkelse og eksklusion
Et medlem kan udelukkes eller ekskluderes, såfremt vedkommendes opførsel strider mod foreningens vedtægter, eller medlemmet på særlig grov måde har tilsidesat sine medlemspligter. Såvel i sager om udelukkelse som eksklusion har medlemmet krav på at blive hørt inden bestyrelsen træffer sin afgørelse. I sager om eksklusion har medlemmet krav på, at sagen afgøres på førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordnen som et særligt punkt.

§ 9 Ordinær generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af marts måned. Adgang til generalforsamlingen har alle medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde. Stemmeret har alle medlemmer, der ikke er i kontingentrestance. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde. Generalforsamlingen indkaldes med mindst to ugers varsel via E-mail til alle medlemmer med angivelse af dagsorden, samt evt. indkomne forslag. Det reviderede regnskab udsendes til alle medlemmer sammen med det reviderede regnskab. Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være tilsendt bestyrelsen senest fire uger før generalforsamlingens afholdelse. En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.

§ 10 Dagsorden
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
  3. Forlæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.
  4. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år.
  5. Behandling af indkomne forslag.
  6. Eventuelt.

Under punktet "6. Eventuelt" kan der frit drøftes alle forhold, der vedrører foreningen, men ikke træffes beslutninger.

§ 11 generalforsamlingens ledelse
Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Dog kræver vedtægtsændringer og foreningens opløsning kvalificeret majoritet - jf. § 17 og § 18. Der føres protokol over generalforsamlingens beslutninger. Protokollen godkendes og underskrives af dirigenten.

§ 12 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelse og skal indkaldes når mindst en femtedel af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger fra begæringens modtagelse. For så vidt angår mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme regler som for den ordinære generalforsamling.

§ 13 Bestyrelse - Valg
Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligtiger foreningen i henhold til vedtægterne. Bestyrelsen består af tre medlemmer: En formand, en kasserer og en administrator. De to sidstnævnte vælges for to år af gangen. Formanden er givet jf. CH/VTKMP

§ 14 Tegningsret
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig når alle tre medlemmer er til stede. Over bestyrelsesmøder føres referat. Foreningen tegnes økonomisk af kassereren alene.

§ 15 Regnskab
Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Bestyrelsen skal inden 1. marts afgive driftsregnskab for det forgående år og status pr. 31. december til revisoren. Driftsregnskab og status forelægges til den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorens påtegning og underskrift. Driftsregnskab og status udsendes til foreningens medlemmer sammen med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.

§ 16 Revision
På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen en revisor og en revisorsuppleant. Revisoren skal hvert år i marts gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er tilstede. Revisionsformen er regnskabsmæssig revision, og driftsregnskab og status forsynes med en påtegning. Revisoren har til enhver tid ret til at efterse regnskab og beholdninger.

§ 17 Vedtægtsændringer
Forandring af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.

§ 18 Foreningens opløsning
Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og til forslagets vedtagelse kræves, at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget. I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder den formue der er i behold

Bestyrelsen

Lars Lundgreen

Morten Dupont

Lars Lærke